Om os

Giving Deer

GIVING DEER er en ny iværksætter virksomhed, som tilbyder et unikt og nyt koncept inden for julekalendre. Vi lægger stor vægt på kvaliteten, miljøet, bæredygtighed og ikke mindst et smukt design.

Historien bag

Ideen med årets BlandSelvJulekalender opstod i december 2014, da vi havde udfordringer med at finde en julekalender til vores ældste søn Oskar på nu snart 5 år. Oskar har nøddeallergi og er generelt en kræsen lille fyr. Alle chokoladekalendere var grundet allergien et ”no go”. Vi fandt alternativt en anden type slikjulekalender, hvor åbning af en låge stadig var en mulighed, men denne fremkaldte mange dage alligevel tårer, da der ikke var det han kunne lide. Det endte med, at vi selv forsøgte at skifte indholdet af kalenderen ud og derved blev ideen med BlandSelvJulekalenderen født. Vi undersøgte mulighederne og fandt frem til, at sådan et koncept ikke var at finde på markedet. Efter megen overvejelse og mange måneders research og forarbejde, valgte vi at sætte gang i ideen. Vi har nu kalenderen i hænderne og er i fuld gang med at rulle konceptet ud i Danmark. Vi er meget tilfredse og stolte over slutresultatet og er sikker på, at den vil bringe megen glæde i december måned i de danske hjem.

Made in Denmark

Giving Deer bygger på danske værdier. Det har været vigtigt for os, at både konceptet og designet er udviklet i Danmark. Alt vores produktion foregår også i Danmark. Vi støtter nemlig op om det samfund, vi lever i.

Miljø

Vores omslag er FSC certificeret. Det betyder at, vi tager hensyn til miljøet. Du kan med god samvittighed købe omslaget, fordi der i en FSC-skov ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig er FSC en sikkerhed for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er uddannede og får ordenlig sikkerhedsudstyr og løn.

Gem indlægget

Vores indlæg er blevet bedre og stærkere, hvilket gør at du kan genbruge det til næste år, så du blot skal nøjes med at købe et nyt omslag.

“Ideen med BlandSelvJulekalender opstod, da vores ældste søn Oskar fik nøddeallergi og ikke kunne tåle chokolade.”

Rie Østergaard Nielsen

Brug for mere information?

KONTAKT OS